Mange private investorer holder sig tilbage af frygt for et kommende børskrak. Men historiske data viser, at frygten er overflødig, så længe strategien er langsigtet. Selv med den absolut dårligste timing i verden kan man opnå en solid formue.

Historien om den uheldige investor

Forestil dig en investor, der har den værst tænkelige timing. Hver gang denne person køber aktier, sker det på den absolutte top lige inden et stort markedskrak. Pengene bliver sat i brede, globale indeksfonde (en billig fond, der spreder investeringen ud på mange hundrede virksomheder), og der bliver aldrig solgt ud under panikken. Siden år 2000 har verden oplevet 7 store nedture på aktiemarkedet, herunder it-boblen i 2000, finanskrisen i 2008 og coronakrakket i 2020.

Tålmodighed slår panik

Selvom personens timing var katastrofal, viser beregninger en klar tendens. Fordi investeringerne fik lov til at stå uberørt hen over årtier, har de hentet det tabte ind og skabt et solidt, positivt afkast. Det skyldes, at aktiemarkedet historisk set altid bevæger sig opad over længere perioder. Tiden på markedet er langt vigtigere end at forsøge at gætte, hvornår bunden eller toppen er nået.

Hvad det betyder for din økonomi

For den helt almindelige danske opsparer betyder det, at ventetiden på det perfekte tidspunkt at starte er spildt tid. At forsøge at time markedet mislykkes næsten altid for private investorer. I stedet giver det mening at opbygge en fast rutine, hvor der investeres et fast beløb hver måned, uanset om kurserne stiger eller falder. På den måde køber man færre andele, når prisen er høj, og flere, når prisen er lav.

Det bedste tidspunkt at investere på var i går, og det næstbedste er i dag. Hvis du har en tidshorisont på mindst 5 til 10 år, er det historisk set langt mere risikabelt at lade pengene stå på en almindelig bankkonto til en lav rente end at placere dem i brede indeksfonde, uanset hvornår du starter.