Vinteren kan ende med at spænde livremmen hårdt ind for de cirka 300.000 danske husstande, der stadig varmer boligen op med gas eller olie. Priserne på de to brændstoffer er steget markant i løbet af efteråret, og det vil slå direkte igennem på de kommende måneders varmeregninger. For en gennemsnitlig familie kan de ekstra udgifter løbe op i flere tusinde kroner, før foråret sætter ind.

Tusindvis af boligejere risikerer en ubehagelig overraskelse, når varmeåret skal gøres op. Udviklingen på de internationale energimarkeder betyder nemlig, at råvarepriserne på gas og olie presses opad. Det rammer især de danskere, som endnu ikke har haft mulighed for at koble sig på fjernvarmenettet eller installere en varmepumpe.

Sådan begrænser du varmeregningen

Der er flere konkrete greb, som kan mindske det økonomiske stød med det samme. En sænkning af rumtemperaturen med blot 1 grad sparer cirka 5% på varmeforbruget. Det er desuden vigtigt at sikre, at termostaterne i huset er indstillet ens, så ét rum ikke står for hele opvarmningen. Derudover bør man tjekke, om de tætningslister omkring døre og vinduer trænger til at blive skiftet, så den dyre varme ikke slipper direkte ud i haven.

Langsigtet sikring af boligøkonomien

Hvis budgettet tillader det, er den mest effektive løsning mod fremtidige prisstigninger at skifte varmekilde. En luft-til-vand varmepumpe eller en jordslangeinstallation kan reducere varmeudgiften med op til 50% i forhold til et ældre olie- eller gasfyr. Der findes løbende statslige puljer, hvor boligejere kan søge om tilskud til netop denne konvertering, hvilket gør etableringen væsentligt billigere. Alternativt bør man undersøge de lokale planer for udrulning af fjernvarme i nærområdet.

Det mest presserende skridt her og nu er at kaste et kritisk blik på husholdningsbudgettet og eventuelt afsætte et ekstra beløb hver måned, så de kommende aconto-opkrævninger ikke vælter privatøkonomien midt i vinterkulden.