Mange sparer op til pensionen i håb om en økonomisk tryg alderdom. Men rækkefølgen af opsparingen kan være forskellen på sund økonomi og en dyr fælde. Hvis man låser sine penge i langsigtede pensionsordninger uden at have styr på den kortsigtede økonomi, risikerer man at stå uden likvide midler, når uheldet er ude.

Faren ved de låste penge

Almindelige pensionsordninger som ratepension og livrente er bundet frem til pensionsalderen. Hvis der opstår akutte udgifter, som en ødelagt bil, en vandskade eller pludselig arbejdsløshed, kan pengene ikke hæves uden store omkostninger. I Danmark koster det op mod 60% i afgift til staten at hæve en ratepension i utide. Det gør pensionsopsparingen til et ekstremt dyrt sted at hente akutte nødmidler.

Byg bufferen op først

Før der indbetales ekstra til pensionen, skal der opbygges en nødopsparing. Tommelfingerreglen lyder på en kontant reserve, der dækker 3 til 6 måneders faste udgifter. Disse penge skal stå på en helt almindelig indlånskonto, hvor de er øjeblikkeligt tilgængelige. Selvom renten på en indlånskonto er lav, fungerer nødopsparingen som en forsikring, der forhindrer, at man må stifte dyr gæld ved uforudsete udgifter.

Fokusér på den dyre gæld

Det er en matematisk dårlig forretning at investere sine penge til pensionen, hvis man samtidig har dyr gæld. Renten på forbrugslån, kviklån eller kreditkortgæld ligger ofte på 10% til over 20%. Til sammenligning leverer aktiemarkedet og pensionskasserne et historisk gennemsnitligt afkast på 5% til 8% om året før skat. At betale af på gæld med en rente på f.eks. 12% giver et garanteret og skattefrit afkast på 12%. Det overgår næsten altid de langsigtede investeringer.

Først når den dyre gæld er helt væk, og nødopsparingen står solidt på kontoen, giver det mening at skrue op for de langsigtede pensionsindbetalinger. Den rigtige rækkefølge sikrer mod ubehagelige økonomiske overraskelser og skaber den hurtigste vej til solid formueopbygning.