Mange investorer forsøger at gætte det helt rigtige tidspunkt at købe aktier på. Men jagten på den perfekte måned kan være en dyr strategi, selvom historiske data viser en enorm prisforskel på de enkelte måneder. En enkelt fast investering om året har over en lang årrække vist sig at give vidt forskellige resultater alt efter kalenderbladet.

Historiske tal afslører en mærkbar forskel på det langsigtede afkast. Hvis en investor gennem de seneste 20 år har placeret 10.000 kroner i globale aktier i den historisk set dårligste måned, september, ender den samlede formue på 510.000 kroner. Hvis de samme 10.000 kroner i stedet blev investeret i den bedste måned, april, vokser formuen til 910.000 kroner. Det giver en forskel på hele 400.000 kroner alene baseret på valg af måned.

Fælden ved at vente på det rette øjeblik

Selvom regnestykket på 400.000 kroner virker lokkende, advarer professionelle markedsanalytikere mod at forsøge at ramme den ideelle måned. Det skyldes, at det er umuligt at forudsige fremtiden, og de historiske mønstre gentager sig sjældent præcist. Den største risiko for private investorer er, at de ender med at lade pengene stå kontant på en bankkonto i venten på det rette tidspunkt. Kontanter mister værdi over tid på grund af inflation.

Når pengene står uden for markedet, går investoren glip af de løbende stigninger og det vigtige renters rente-princip. Historisk set stiger aktiemarkedet i langt de fleste år, og derfor koster det penge at vente på sidelinjen. Den tabte tid i markedet ender ofte med at koste mere end den eventuelle rabat, man håber at opnå ved at ramme en billig måned.

Månedsopsparing er den mest sikre vej

For den almindelige investor er den bedste løsning at fjerne følelserne og forsøget på timing helt fra ligningen. Det gøres mest effektivt ved at sprede investeringerne ud over hele året, for eksempel gennem en automatisk månedsopsparing. Her købes der aktier for et fast beløb hver måned, uanset om kurserne går op eller ned.

Denne metode kaldes populært for "dollar-cost averaging". Når kurserne er høje, køber man færre andele, og når kurserne falder, får man automatisk flere andele for de samme penge. Det udjævner indkøbsprisen over tid og sikrer, at man ikke risikerer at placere alle sine penge på det absolut dyreste tidspunkt. Svaret på god investering er dermed ikke timing, men blot at være til stede i markedet så længe som muligt.

For de fleste danskere vil en automatisk, månedlig investeringsplan give det bedste resultat på lang sigt, da det fjerner risikoen for dyre fejlkøb og sikrer mod tabt afkast i venteperioder.