De massive milliardinvesteringer i kunstig intelligens blev solgt til investorer som en produktivitet i særklasse. Men i øjeblikket fungerer det enorme boom som et efterspørgselschok, der risikerer at holde inflationen og dermed de danske lånerenter høje i længere tid.

Datacentre sluger dyre ressourcer

Den hastige udvikling af computermodeller kræver enorme mængder fysisk infrastruktur. Der er opstået en akut mangel på datacentre, mikrochips, kølesystemer og store jordområder. Samtidig trækker byggeprojekterne store veksler på både specialiseret arbejdskraft og det eksisterende elnet.

Den voldsomme efterspørgsel presser nu priserne op hele vejen igennem forsyningskæden. Det mærkes allerede hos forbrugerne, hvor tech-giganter som Apple senest har hævet priserne på flere produkter.

Rentenedsættelser kan blive udskudt

Udviklingen vækker bekymring i den amerikanske centralbank, Federal Reserve. I mødereferatet fra juni blev det påpeget, at det konstante pres på teknologi og elpriser kan fastholde inflationen på et højt niveau.

Da de globale finansmarkeder følger de amerikanske renter tæt, får det direkte betydning for danske boligejere. Hvis inflationen bider sig fast på grund af tech-boomet, må centralbankerne udskyde de længe ventede rentenedsættelser. Det vil holde renterne på boliglån oppe i en længere periode.

Dyr gæld presser virksomhederne

Forholdet rammer også finansmarkederne. Mens de største teknologiselskaber oplever stor vækst, øger tørsten efter kunstig intelligens også behovet for dyr gældsfinansiering.

De store gevinster i form af øget effektivitet og besparelser ligger stadig et stykke ude i fremtiden, mens regningen for de fysiske etableringer skal betales nu. Investorer skal derfor forberede sig på, at teknologibølgen ikke kun skaber vækst, men også holder det generelle renteniveau oppe.