At bruge 360.000 kroner på en ubrugelig drengedrøm lyder som økonomisk vanvid. Alligevel kan det være en helt forsvarlig beslutning, hvis formuen er solid nok til at absorbere et totalt tab.

En 49-årig mand ved navn Matt fra Philadelphia med en samlet formue på omkring 1 million dollar, svarende til knap 7 millioner kroner, ønskede at købe en nøjagtig kopi af bilen fra tv-serien Knight Rider til 52.000 dollar, cirka 360.000 kroner. Med en grundløn på 120.000 dollar, en årlig bonus på 25% og 110.000 dollar stående kontant på bankbogen, var spørgsmålet, om man må brænde opsparingen af på rent legetøj.

Afbrændingstesten afgør købet

En god lakmusprøve for dyre luksuskøb er simpel: Forestil dig pengene lagt i en bunke på stuegulvet og sat i brand. Hvis det totale tab af beløbet ikke ændrer hverdagen, boligsituationen eller den langsigtede tryghed, er købet økonomisk forsvarligt. En kopi-bil har et forsvindende lille marked ved videresalg, og værdien skal derfor sættes til præcis nul kroner fra dag et.

I Matts tilfælde udgør bilen kun 5% af den samlede nettoformue og omkring 35% af en enkelt årsløn på 150.000 dollar. Efter handlen resterer der 58.000 dollar i kontanter, hvilket rigeligt dækker en nødopsparing til flere måneders faste udgifter. Alternativet var at investere de 52.000 dollar til et årligt afkast på 7%, hvilket ville give 153.500 dollar ved det 65. år. Men med en stærk pensionsopsparing i forvejen koster fornøjelsen ikke den økonomiske frihed.

Kontanter mod gældsætning

Kontrasten ses tydeligt hos en 18-årig mand ved navn Jonathan fra Savannah. Med en månedsløn på 2.200 dollar købte han en bil til 27.000 dollar finansieret med et lån på 24.260 dollar. Hans årsløn er 26.400 dollar, hvilket er mindre end bilens samlede pris.

Med en rente på 9% over 72 måneder koster lånet 437 dollar om måneden. Det beslaglægger næsten 20% af den månedlige indkomst og koster 7.226 dollar alene i renter på et aktiv, der taber værdi hver dag. Forskellen mellem sund og destruktiv luksus handler om kontanter frem for kredit. Matt brugte 7 år på at spare op af sit overskud, mens Jonathan pantsatte fremtidige lønsedler.

Reglen for luksusforbrug er ligetil: Har man sparet pengene op kontant, og kan man tåle at miste hele beløbet uden at ændre levestandard, kan man trygt nyde købet.