Mange drømmer om at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, men de færreste har råd til at vente passivt på de offentlige ydelser. Et ægtepar på 58 år uden gæld overvejer at stoppe med at arbejde som 59-årige ved udgangen af 2027, selvom deres pensioner først udbetales fra de er 62 år.

Spændet på 3 år kræver en skarp plan for at dække de daglige udgifter uden at udhule formuen. Stigende leveomkostninger til benzin og dagligvarer skaber dog usikkerhed om, hvorvidt en beskeden opsparing kan holde hele vejen til målstregen.

Broen over de tomme år

Når faste pensioner og sociale ydelser først starter senere i tilværelsen, skal overgangsperioden finansieres af frie midler. For et gældfrit par betyder fraværet af boliglån lavere faste omkostninger, men udgifter til forsikringer, varme, mad og transport forsvinder ikke. Hvis opsparingen er beskeden, risikerer et uforudset dyk på aktiemarkedet at ramme ekstra hårdt lige i starten af pensionisttilværelsen.

Frie midler og deltid kan redde regnestykket

En løsning på overgangsfasen er at kombinere en likvid reserve på en højrentekonto med eventuelt deltidsarbejde. Ved at have kontanter til de første års faste udgifter undgår man at sælge ud af investeringer i dårlige tider. At skære arbejdstiden ned i stedet for at stoppe brat kan ligeledes lukke hullet frem mod pensionsalderen og give ro i budgettet.