Tanken om at leve udelukkende af løbende aktieudbytter tiltrækker mange investorer, der ønsker økonomisk frihed eller en ekstra indtægt i alderdommen. Virkeligheden kræver dog en betydelig opsparing, især når det generelle direkte afkast på de store markeder er faldet markant gennem de seneste årtier.

Hvor brede indeks som S&P 500 ved udgangen af 1981 tilbød et direkte udbytteafkast på 5,36%, ligger niveauet i dag tættere på 1,04%. Faldet skyldes primært, at de toneangivende teknologiselskaber som Nvidia, Apple og Microsoft traditionelt udbetaler meget beskedne udbytter i forhold til deres markedsværdi og i stedet geninvesterer overskuddet i vækst.

Så meget kapital kræver strategien

Størrelsen på den nødvendige portefølje afhænger direkte af det gennemsnitlige udbytteafkast, aktierne leverer. Skal der udbetales 40.000 dollar svarende til knap 275.000 kroner om året før skat, varierer det påkrævede beløb voldsomt alt efter sammensætningen af porteføljen. Ved et årligt afkast på 3% kræver det en investeret formue på 1,33 millioner dollar, svarende til godt 9,1 millioner kroner. Stiger udbytteprocenten til 4%, falder kravet til 1 million dollar, mens et afkast på 5% kræver 800.000 dollar. Opnås et afkast på 6%, kan målet nås med cirka 667.000 dollar.

Høje renter og alternative indkomstkilder

At jagte de absolut højeste udbytter indebærer en forhøjet risiko for kursfald eller fremtidige udbyttesænkninger. Blandt de såkaldte udbytte-aristokrater, der har hævet udbetalingerne i mindst 25 år i træk, fremhæves Clorox med et forventet afkast på 5,51%. Mange investorer søger derfor mod specialiserede børshandlede fonde for at sprede risikoen på flere typer aktiver.

Børshandlede fonde som John Hancock Preferred Income ETF leverede pr. 31. juli et 30-dages SEC-afkast på 6,04% via præferenceaktier. Obligationsfonde som Vanguard Total Bond Market ETF tilbød 5,06% ultimo september, mens State Street SPDR Portfolio S&P 500 High Dividend ETF lå på 4,66% den 8. oktober. Samtidig vælger flere at supplere med ejendomsinvesteringer eller kontante højrentekonti med op til 4% i rente frem for de traditionelle bankkonti, der i gennemsnit giver blot 0,37%.

For at skabe en holdbar plan for passiv indkomst er det afgørende at sprede midlerne på tværs af sektorer og aktivklasser, så faldende udbetalinger i enkelte selskaber ikke vælter det samlede budget.