For høje forventninger til afkastet i alderdommen kan tømme pensionskassen før tid. Mange pensionsplaner bygger på urealistiske regnestykker, hvor opsparere tror, de kan hæve store beløb hvert år uden risiko.

Klassisk pensionsplanlægning peger ofte på en årlig udbetalingsprocent på 4% som en holdbar tommelfingerregel. Ved denne sats justeres det udbetalte beløb løbende med inflationen, så opsparingen statistisk set holder i mindst 30 år.

Faren ved for høje udbetalinger

Optimistiske modeller antager indimellem, at man kan trække 8% eller endda 10% ud af sin formue hvert år, hvis pengene er placeret i aktier med et højt gennemsnitligt afkast. Det overser fænomenet sekvensrisiko, hvor faldende aktiemarkeder i de første år af pensionisttilværelsen permanent udhuler formuen. Hæver man store beløb i et faldende marked, tvinges man til at sælge aktiver billigt, og pengene når aldrig at genvinde værdien, når markedet vender.

Et realistisk blik på danske forhold

For en dansk pensionsopsparer betyder skatteregler, PAL-skat på 15,3% og løbende omkostninger til pensionsselskaber eller fonde, at nettoafkastet reduceres yderligere. Med en samlet opsparing på eksempelvis 2 millioner kroner giver en udbetalingsprocent på 4% en årlig indtægt før indkomstskat på 80.000 kroner. Sættes udbetalingskravet op til 8%, svarer det til 160.000 kroner om året, hvilket dramatisk øger risikoen for at løbe tør for midler midt i alderdommen.

En robust pensionsstrategi kræver forsigtige afkastforventninger, lave investeringsomkostninger og fleksibilitet til at skrue ned for forbruget i år med modvind på finansmarkederne.