De fleste pensionsplaner bygger på en forkert antagelse om, at dit forbrug vil være det samme år efter år, når du trækker dig tilbage. Virkeligheden viser det stikmodsat. Mønstret for pensionisters forbrug ligner i stedet et smil: Det starter højt, dykker midtvejs og stiger igen i de sidste leveår. Det betyder, at mange sparer for hårdt på pengene i de år, hvor de har bedst helbred til at nyde dem.

Brug af rejser, restaurantbesøg og nye oplevelser er på sit højeste i den første del af pensionistlivet. Tal for forbrugsmønstre viser, at den gennemsnitlige årlige udbetaling og det faktiske forbrug er markant højere i aldersgruppen fra 65 til 74 år, end det er for gruppen mellem 75 og 84 år.

Når folk runder 75 år, falder udgifterne til transport, tøj og fornøjelser mærkbart. Mange pensionsmodeller regner med en flad kurve, hvor du trækker det samme inflationsregulerede beløb ud i 30 år. Men denne konservative tilgang låser dine penge fast i de år, hvor din mobilitet og dit helbred ellers gør det muligt at få de bedste oplevelser for formuen.

Forbruget stiger igen til sidst

Forbruget falder dog ikke for evigt. For de ældste over 85 år begynder kurven at knække opad igen. Det skyldes primært udgifter til sundhed, medicin og personlig pleje.

Det samlede billede af pensionsforbruget er derfor ikke en flad linje, men en kurve med form som et smil. I starten af pensionen bruger du penge på sjov, i midten falder aktivitetsniveauet, og i den sidste fase går flere penge til helbredet. Hvis du planlægger din økonomi efter en helt flad udbetaling, risikerer du at have for få penge til rådighed som 68-årig, mens du efterlader en stor opsparing som 85-årig, som du ikke længere har helbredet til at bruge på oplevelser.

Sådan tilpasser du din opsparing

For at få mest muligt ud af din formue bør du tilpasse dine udbetalinger, så de matcher dit biologiske ur. Det kan gøres ved at skrue op for udbetalingerne fra dine private pensioner i de første 10 år af din pensionisttilværelse.

Du skal dog stadig bevare en økonomisk buffer til de sene år. Selvom det offentlige dækker mange sundhedsudgifter i Danmark, kan der fortsat være behov for egenbetaling til medicin, tandpleje eller ekstra hjælp i hjemmet. En god tommelfingerregel er at lægge et budget, der tillader et højt råderum i den aktive fase, falder i den milde fase, og sikrer dækning til pleje i den sidste del af livet.