Hvert år ruller over 100 millioner kroner direkte i statskassen, fordi danskere dør uden at efterlade sig arvinger eller et testamente. Pengene ender som såkaldt herreløs arv hos staten, selvom mange af de afdøde faktisk efterlader sig en samlever, som de delte liv og bolig med. Uden et testamente arver ugifte samlevende nemlig intet efter loven, uanset hvor mange år de har boet sammen.

Det er en udbredt misforståelse, at man automatisk arver sin partner, hvis man har boet sammen i mere end 2 år eller har fælles børn. Ifølge den danske arvelov er det udelukkende ægtefæller og biologiske eller adopterede børn, der har automatisk arveret. Har man ingen af delene, går arven videre til forældre, søskende eller fjerne slægtninge. Eksisterer disse heller ikke, overtager staten hele formuen, herunder opsparing, friværdi i boligen og personlige ejendele.

Hvem skal oprette et testamente?

Visse grupper af borgere bør være særligt opmærksomme på at få finansiel og juridisk struktur på arven. Det gælder især ugifte samlevende, der ønsker at sikre hinanden økonomisk ved dødsfald. Det gælder også singler uden børn, som hellere vil donere deres formue til venner, specifikke familiemedlemmer eller velgørende formål frem for staten. Endelig bør par med sammenbragte børn (dine, mine og vores børn) altid lave et testamente for at undgå svære konflikter og sikre en retfærdig fordeling af midlerne.

Sådan sikrer du dine penge og din partner

At oprette et testamente er en enkel proces, der sikrer fuld kontrol over formuen. Man kan vælge at skrive et vidnetestamente eller et notartestamente. Et notartestamente er den sikreste løsning, da det opbevares i Centralregistret for Testamenter og automatisk kommer frem ved dødsfald. Det koster et retsafgift-gebyr på 300 kroner hos skifteretten, og dertil kommer eventuelt salær til en advokat, hvis man ønsker professionel hjælp til formuleringen. Typisk koster advokatbistand til et standardtestamente mellem 3.000 og 6.000 kroner, hvilket er en lille investering for at sikre, at livsværket ikke ender i de forkerte hænder.

For ugifte samlevende er det desuden muligt at oprette et udvidet samlevertestamente. Det stiller parret næsten lige så godt som ægtefæller i arvemæssig henseende og sikrer, at den efterladte part kan blive boende i den fælles bolig uden at skulle betale hele formuen ud til afdødes øvrige familie. Det er et simpelt greb, der skaber økonomisk tryghed i hverdagen.