Danskerne har over 1.300 milliarder kroner stående på almindelige bankkonti til næsten ingen rente. Samtidig afholder uigennemskuelige gebyrer og indviklede skatteregler mange fra at sætte pengene i arbejde på børsen. Et nyt udspil med ti konkrete forslag vil nu rydde op i markedet og gøre det markant billigere at investere opsparingen.

Dyrebare gebyrer æder afkastet

Undersøgelser viser, at 4 ud af 10 danskere uden for aktiemarkedet gerne vil i gang, hvis omkostningerne var mere gennemskuelige. Selv blandt dem, der allerede ejer værdipapirer, oplever over halvdelen, at priserne er svære at overskue. Prisforskelle har en mærkbar effekt på formuen: Ved en investering på 100.000 kroner kan forskellen mellem en billig og en dyr fond løbe op i over 30.000 kroner over 10 år.

Stop for høje flyttegebyrer og bankmonopol

Over 1,5 millioner voksne danskere ejer allerede investeringer, og aktiesparekontoen oplevede rekordmange oprettelser i første halvår af 2026. Alligevel spænder høje barrierer ben for fri konkurrence. Det koster i dag op til 9.500 kroner blot at flytte en aktiesparekonto fra én udbyder til en anden. Derfor lægges der op til et loft over flyttegebyrer samt en åbning for, at andre finansielle selskaber end traditionelle banker må tilbyde både aktiesparekonti og børneopsparinger.

Enklere regler og uafhængig sammenligning

Forslagene indeholder desuden en officiel mærkningsordning for omkostninger og en offentlig portal, der lader private sammenligne afkast, risiko og priser på investeringsfonde. Samtidig foreslås et forbud mod returkommission, hvor fonde betaler banker for at sælge bestemte produkter. Endelig skal en forenkling af de tekniske skatteregler sikre, at ensartede produkter ikke beskattes vidt forskelligt, mens beløbsgrænserne på børneopsparinger bør indeksreguleres mod inflation.

Før de nye tiltag eventuelt vedtages, kan man med fordel tjekke de årlige omkostninger (ÅOP) på egne investeringer og fravælge dyre, aktivt forvaltede fonde til fordel for billige indeksalternativer.