Et politisk forslag om et nyt loft over rentefradraget vil ramme 1,2 procent af landets skatteydere. Det svarer til knap 56.000 personer, som har så store renteudgifter på deres bolig- eller banklån, at de overskrider de foreslåede grænser.

De nye grænser for renteudgifter

I dag kan renteudgifter trækkes fra i kapitalindkomsten uden nogen øvre grænse. Det nye udspil lægger op til, at enlige fremover højst kan få fradrag for 150.000 kroner i renteudgifter om året. For par bliver det maksimale beløb 300.000 kroner årligt. For de boligejere, der rammer loftet, betyder ændringen en ekstra skattebetaling på gennemsnitligt 1.933 kroner om måneden, svarende til 23.200 kroner om året.

Store geografiske forskelle

Konsekvenserne rammer meget ujævnt på danmarkskortet. I 68 kommuner bliver under 1 procent af borgerne berørt, mens kun 9 kommuner har 2 procent eller flere, der overskrider beløbsgrænserne. Samtlige 9 kommuner ligger i eller tæt på København. I Gentofte Kommune rammes 8,1 procent af borgerne, svarende til 4.510 personer, hvilket er landets højeste andel. I den modsatte ende ligger Lemvig Kommune, hvor ændringen kun vedrører 20 borgere, svarende til 0,1 procent. Også på Læsø er andelen under 1 procent.

Milliardprovenu og europæisk praksis

Det nye skatteloft vil samlet indbringe knap 1 milliard kroner årligt til statskassen, og provenuet vil vokse over tid, hvis beløbsgrænserne fastholdes på 150.000 og 300.000 kroner. Danmark har i dag et af Europas mest lempelige systemer for rentefradrag. Til sammenligning har Sverige fjernet fradraget på forbrugslån, mens Finland, Tyskland og Frankrig helt har afskaffet rentefradrag for private boliglån. De politiske forhandlinger om indførelsen pågår i øjeblikket på Christiansborg.

Har man store lån med høje renteudgifter, er det en god idé at regne på, om de samlede årlige renter overstiger grænserne på 150.000 eller 300.000 kroner, så man er forberedt på et eventuelt fald i det månedlige rådighedsbeløb.