Boligejere med store lån risikerer en markant ekstraregning, hvis det planlagte loft over rentefradraget fortsætter efter 2030. Tiltaget rammer par, der har renteudgifter for over 300.000 kroner om året.

Det nye loft rammer boligejerpar med en samlet gæld på over 6 millioner kroner. Formålet er at skaffe penge til statskassen, hvor ordningen skal bidrage med 600 millioner kroner allerede i 2028 og endnu større beløb i de efterfølgende år.

Uenighed om udløb i 2030

Skatteminister Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne har meldt ud, at loftet kun skal gælde frem til 2030. Dokumenter fra Finansministeriet peger dog i en anden retning. Både Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre ønsker at gøre begrænsningen permanent, mens Moderaterne vil forsøge at forhindre en forlængelse.

Hvad det koster på boliglånet

For boligejere med store realkreditlån betyder indgrebet, at skattefordelen ved at låne penge bliver skåret markant ned. Ved et rentefradragsloft på 300.000 kroner for par mister man muligheden for at trække de overskydende renter fra i skat. Det øger de månedlige renteudgifter efter skat mærkbart for familier i de dyreste boligområder.

Boligejere med store prioritets- eller realkreditlån bør derfor regne efter, hvordan deres disponible indkomst påvirkes frem mod 2028, og om en eventuel afdragsprofil bør justeres før loftet træder i kraft.