Et nyt politisk krav om løbende skat på ejendomsværdier skaber bekymring i erhvervslivet. Kravet er taget med til finanslovsforhandlingerne med målet om at hente 1 milliard kroner om året.

Modellen kaldes lagerbeskatning. Det betyder, at selskaber skal betale skat af værdistigninger hvert eneste år, selvom ejendommene ikke er solgt. Modellen blev oprindeligt droppet af SVM-regeringen i 2022, men er nu bragt på banen igen af Enhedslisten for at betale for transport til unge under uddannelse. Partiet peger på, at virksomheder i dag kan omgå skat ved at placere ejendomme i datterselskaber og sælge selskabet i stedet for murstenene.

Frygt for færre nye boliger

Ejendomsbranchens store organisationer, EjendomDanmark og DI Ejendom, afviser ideen fuldstændigt. De peger på, at en skat på papirpenge vil dræne virksomhederne for rede penge. Når der skal betales skat af en teoretisk gevinst, som ikke står på bankkontoen, mangler der kapital til at udvikle forretningen og bygge nyt. Samtidig skaber de velkendte problemer med de offentlige ejendomsvurderinger stor usikkerhed om, hvordan staten overhovedet vil prissætte ejendommene korrekt.

Betydning for almindelige lejere

Hvis det bliver dyrere og mere risikabelt at eje og bygge udlejningsejendomme, rammer det i sidste ende boligmarkedet. Færre investeringer betyder færre nye boliger at vælge imellem, hvilket presser huslejerne op. For investorer og boligsøgende er skattereglerne derfor afgørende for, hvor mange nye lejemål der reelt bliver opført i de kommende år.