De populære 'ja tak'-tilbud på sociale medier er kommet under skarpt opsyn. Forbrugerombudsmanden har startet en undersøgelse af butikkernes brug af disse tilbud for at sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt til at tro, at de sparer mere, end de reelt gør.

Mange supermarkeder og lokale detailbutikker bruger i dag sociale medier som Facebook til at sælge restpartier eller billige varer gennem hurtige kommentarer. Men reglerne for markedsføring gælder også her. Hvis en butik reklamerer med en førpris eller en besparelse, skal førprisen være reel. Det betyder, at varen faktisk skal have været til salg til den højere pris i en længere periode forinden.

Sådan gennemskuer du tilbuddene

For at undgå at betale for meget i dagligdagen kan du selv tage en række forholdsregler, når du ser et fristende tilbud på skærmen.

Tjek altid normalprisen på varen i andre butikker eller online, før du skriver ja tak i kommentarfeltet. Ofte sælges partivarer i alternative pakkestørrelser, hvilket gør det nødvendigt at udregne kiloprisen eller literprisen for at se den reelle besparelse. Det er også en god idé at undersøge, om varen overhovedet har været solgt til den oplyste normalpris i den pågældende butik for nylig.

Dine rettigheder ved køb på sociale medier

Når du takker ja til et tilbud på sociale medier, indgår du en aftale om at hente varen i butikken. Det er vigtigt at vide, at aftaleloven og markedsføringsloven beskytter dig mod vildledning. Hvis prisen viser sig ikke at stemme overens med det lovede, eller hvis besparelsen er pustet kunstigt op, er markedsføringen ulovlig. Myndighederne opfordrer forbrugere til at indsende dokumentation i form af skærmbilleder, hvis de oplever snyd med priserne i de digitale tilbud.