Selv om de globale pensionskasser bugner med rekordmange penge, sparer alt for mange lønmodtagere og selvstændige for lidt op til deres alderdom. Ekstra frivillige indbetalinger er nødvendige, hvis levestandarden skal bevares som pensionist.

Kæmpe formuer dækker over et voksende hul

De samlede pensionsaktiver nåede ved udgangen af 2025 op på 78 billioner dollar, svarende til cirka 540 billioner kroner. Det udgør 106% af det samlede bruttonationalprodukt i OECD-landene, mod blot 62% i 2001. Fremgangen skyldes mange års solide afkast på finansmarkederne samt løbende indbetalinger.

De enorme summer skjuler dog en markant ubalance. Kun 8 lande har pensionsformuer, der overstiger deres årlige bruttonationalprodukt. I 17 andre lande ligger formuerne under 20%. Næsten overalt er de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner utilstrækkelige til at sikre den ønskede levestandard i seniortilværelsen.

Udsatte grupper halter bagefter

For en mandlig gennemsnitslønnet mangler der 10% eller mere i den månedlige opsparing i 17 ud af 41 undersøgte lande. Problemet rammer dog skævt på tværs af køn og ansættelsesforhold. I 17 lande har kvinder et markant større opsparingsgab end mænd, og i 31 lande sakker selvstændige erhvervsdrivende langt bagud i forhold til almindelige lønmodtagere.

I halvdelen af landene rammer pensionshullet hårdest blandt personer med høje indkomster, mens lavtlønnede i 12 lande har det største behov for at øge deres indbetalinger relativt til lønnen.

Sådan lukkes opsparingsgabet

Vejen frem mod en tryg alderdom kræver flere automatiske ordninger, hvor indbetalingerne stiger i takt med lønstigninger. Samtidig skal skattereglerne tilpasses, så pensionerne primært bliver brugt til livsophold i alderdommen frem for at fungere som skattebegunstiget arv til næste generation.

For den enkelte dansker er rådet klart: Undersøg den samlede opsparing i god tid, og overvej at supplere de faste ordninger med private investeringer eller frivillige indbetalinger, især ved perioder som selvstændig eller på nedsat tid.