I 2025 havde omkring 33.700 briter mindst en million pund stående som ren kontantopsparing. Det sker på trods af, at aktiemarkedet i gennemsnit har leveret et årligt afkast på 12,9 procent over de seneste ti år frem til 29. maj 2026. For mange velhavende opsparere koster frygten for markedets udsving dyrt på den lange bane.

Tryghed koster på formuen

Valget om at beholde de store summer i kontanter skyldes ofte et ønske om sikkerhed. For pensionister, folk der har modtaget arv, solgt en virksomhed eller frigjort friværdi ved at sælge boligen, giver kontanter en forudsigelighed, som aktier ikke kan matche.

Men forskellen i afkast er markant. Mens aktier i gennemsnit gav over 12 procent om året over en tiårig periode, gav de skattebegunstigede britiske kontantopsparinger, de såkaldte ISA-konti, kun et gennemsnitligt årligt afkast på 2,18 procent i samme årrække.

Selvom renten på opsparingskonti steg efter centralbankens renteforhøjelser og nåede op på 5 procent i april 2024 og senest 4,67 procent på etårige fastrenteaftaler, æder inflationen stadig af formuen. Med en britisk inflation på 2,6 procent mister kontanter hurtigt købekraft, hvis renten ikke kan følge med.

Tommelfingerreglen lyder på at have mindst tre måneders leveomkostninger stående i kontanter som nødreserve. Penge, der skal bruges inden for de næste fem år, bør ligeledes stå kontant, mens mellemværende på længere sigt med fordel kan investeres for at undgå tab af købekraft. Mange tøver dog med at gå ind på aktiemarkedet, fordi de fokuserer for meget på kortsigtede udsving frem for de langsigtede afkast.

Regler presser opsparerne

Myndighederne forsøger nu at presse flere opsparere til at investere for at støtte erhvervslivet og den økonomiske vækst. Fra april 2027 sænkes den årlige grænse for skattefri kontantopsparing på en ISA fra 20.000 pund til 12.000 pund for de fleste borgere. Personer på 65 år og derover beholder dog muligheden for at indsætte op til 20.000 pund årligt.

Renter optjent inden for en ISA er skattefrie. Uden for disse konti beskattes renteindtægter, når de overstiger visse grænser. Personer, der betaler bundskat, har et skattefrit bundfradrag på 1.000 pund i renteindtægter, mens topskatteydere har 500 pund. De absolutte topskatteydere har intet fradrag. Alternativt vælger mange at placere midler i statslige præmieobligationer, hvor gevinsterne udbetales som skattefrie præmier.

Skatteregler for aktier strammes

Investering i aktier er også underlagt skat. Gevinster ved salg af aktier beskattes med 18 procent for bundskatteydere og 24 procent for topskatteydere efter stramninger i efteråret 2024. Det samlede provenu fra kapitalvindingsskat faldt til 13,65 milliarder pund i 2025 mod 14,9 milliarder pund året før.

Udbytteskatten blev ligeledes hævet den 6. april 2026. Når det årlige udbyttefradrag på 500 pund er overskredet, betaler bundskatteydere 10,75 procent i skat af udbytter, mens topskatteydere betaler 35,75 procent. Den højeste skattesats for de allerstørste indkomster forbliver på 39,35 procent. Der har desuden været forventninger om yderligere stramninger af kapitalbeskatningen under premierminister Andy Burnham og finansminister John Healey.

Selvom de politiske målsætninger handler om at få flere private midler ud i erhvervslivet, viser tallene, at de rige opsparere fortsat prioriterer den umiddelbare sikkerhed på bankkontoen frem for det usikre, men historisk mere lukrative aktiemarked.