De populære ja tak-tilbud på sociale medier lokker dagligt tusindvis af danskere til at slå til på billige dagligvarer og andre forbrugsgoder. Men de store besparelser er ofte en illusion, som strider mod markedsføringsloven. Mange af de slagtilbud, der præsenteres på Facebook og Instagram, viser sig nemlig at være vildledende markedsføring uden reelle prisnedsættelser.

Butikkernes ja tak-tilbud skal overholde præcis de samme stramme regler som alle andre former for udsalg og kampagner. Det betyder konkret, at varen faktisk skal have været solgt til en højere normalpris i en længere periode forinden, før butikken må reklamere med en besparelse. Mange forretninger glemmer dog reglerne i jagten på hurtige kommentarer og hurtigt salg på de sociale platforme.

Reglerne for normalpris

For at en butik lovligt må kalde noget for et tilbud eller vise en besparelse, skal normalprisen have været gældende i mindst 30 dage i den pågældende butik. Hvis varen kun har kostet normalprisen i en uge, eller hvis butikken aldrig har solgt varen til den høje pris før, er det ulovligt at markedsføre det som en rabat. Det gælder uanset, om handlen foregår i en fysisk tilbudsavis eller via en kommentar på Facebook.

Sådan gennemskuer du fælden

Som forbruger kan du beskytte dit madbudget ved at være kritisk over for de hurtige opslag. En god tommelfingerregel er at tjekke varens pris hos konkurrenterne på nettet, før du skriver ja tak i kommentarfeltet. Ofte viser den påståede normalpris sig at være pustet kunstigt op, så besparelsen ser langt større ud, end den i virkeligheden er. Hold også øje med, om butikken kører med det samme tilbud uge efter uge, da prisen i så fald reelt er blevet til varens nye normalpris.

Hold øje med de samlede omkostninger, da eventuelle gebyrer eller krav om afhentning inden for en meget kort tidsfrist kan mindske den reelle værdi af dit køb. Hvis du oplever systematiske falske tilbud, kan du indberette det til myndighederne, som holder øje med ulovlig prismarkedsføring på nettet.