Stadig flere vælger at dele regningen op i mindre bidder, når de handler. Sidste år blev der handlet for over 160 milliarder dollar via afdragsordninger som køb nu, betal senere. Beløbet svarer til mere end 1.100 milliarder kroner, og tendensen breder sig fra tøj og elektronik til faste udgifter som husleje, transport og helt almindelige madvarer.

Fra luksus til mælk og brød

Den mest udbredte model lader kunden betale et køb i 4 rater over 6 uger uden renter. Denne type kortfristede lån udgjorde cirka halvdelen af det samlede forbrug på 160 milliarder dollar sidste år, hvilket er en stigning på næsten 80% siden 2023. Hvor løsningen før var forbeholdt koncerter og designervarer, bruger mange den nu til at skabe luft i et presset husholdningsbudget. Når basisvarer finansieres med gæld, opstår der dog hurtigt en farlig glidebane for den personlige likviditet.

Skjulte gebyrer og kreditvurdering

Selvom mange aftaler tilbydes med 0% i rente, varierer lånevilkårene kraftigt. Flere udbydere opkræver høje oprettelsesgebyrer og strafrenter ved for sen betaling. Samtidig indberetter selskaber som Klarna og Affirm nu kundernes betalingsadfærd til kreditoplysningsbureauer som Experian og TransUnion, mens udbyderen Afterpay fortsat holder dataene for sig selv. Manglende rettidig betaling kan derfor forringe muligheden for at optage almindelige lån eller realkredit fremover.

Undgå gældsfælden

Stabler man flere små afdragsordninger oven på hinanden hos forskellige selskaber, mister man hurtigt overblikket over de samlede månedlige forpligtelser. For at beskytte sin økonomi bør man sætte en fast beløbsgrænse for udestående delbetalinger og så vidt muligt holde basisudgifter helt ude af låneordningerne. Kniber det med at betale mad eller faste regninger kontant, er det mere holdbart at justere budgettet eller søge uvildig gældsrådgivning frem for at rulle udgifterne foran sig.