Høje renter lokker mange investorer mod de såkaldte high-yield obligationer, som i folkemunde ofte kaldes junk bonds eller højrenteobligationer. Disse værdipapirer udstedes af virksomheder med en lav kreditvurdering, og de betaler en væsentligt højere rente end traditionelle danske statsobligationer eller realkreditobligationer. Den høje rente er dog ikke en gratis gave, for den afspejler en betydelig risiko for, at virksomheden bag ikke kan betale sine penge tilbage.

Forstå risikoen før du investerer

Når en investor køber en højrenteobligation, påtager man sig tre store risici. Den første er kreditrisikoen, som handler om virksomhedens evne til at overleve. Hvis selskabet går konkurs, risikerer investoren at miste hele sit indskud. Den anden er likviditetsrisikoen. Disse obligationer handles ikke nær så ofte som store statsobligationer, og det kan derfor være svært at komme af med dem igen i en fart uden at skulle give et stort prisafslag. Den tredje risiko er kursfald, hvis markedsrenterne stiger yderligere, eller hvis tilliden til virksomheden svækkes.

Sådan investerer du sikkert som privatperson

Som almindelig investor bør man holde sig langt væk fra at købe enkelte højrenteobligationer direkte. Hvis en enkelt virksomhed kommer i problemer, rammer det hele din opsparing. Vejen frem er i stedet risikospredning gennem en investeringsforening eller en billig børshandlet fond, også kaldet en ETF. Her investerer du i hundredvis af forskellige virksomheder på én gang, hvilket mindsker konsekvensen, hvis enkelte selskaber går konkurs. Det anbefales, at denne type risikable obligationer højst udgør 5% til 10% af den samlede investeringsportefølje.

Gå efter de store fonde med lave omkostninger, og tjek altid fondens gennemsnitlige kreditvurdering, før du køber dig ind. Obligationer med en vurdering under BB regnes for meget spekulative, og her bør forsigtige investorer holde sig væk.