En ny stramning af pengepolitikken sender boligrenterne opad. Når centralbanker hæver styringsrenten for at tæmme inflationen, rammer det boligejernes månedlige ydelse direkte på pengepungen.

Efter den seneste rentestigning er den toneangivende rente hævet til 4%. Formålet er at dæmme op for inflationspres drevet af geopolitisk uro i Mellemøsten, men manøvren rammer husholdningernes budgetter øjeblikkeligt. Omkring 29% af boligejerne frygter allerede, at de ikke kan betale de ekstra udgifter, der følger med de højere lånepriser.

Flere millioner rammes af refinansieringsbølge

Op mod 2,3 millioner husstande står over for at skulle genforhandle deres faste renteaftaler inden udgangen af 2027. Langt de fleste låntagere sikrede deres nuværende aftaler i en periode med historisk lave renter, og mange vil opleve månedlige stigninger på adskillige hundrede pund. I starten af november lå gennemsnittet for en toårig fast rente på 5,87%, mens den femårige faste rente lå på 6%. Den samstemmende beslutning om at hæve renten lægger yderligere opadgående pres på obligationsmarkedet.

Variabel rente stiger med det samme

Boligejere med lån, der følger centralbankens rente direkte, mærker ændringen prompte med en stigning på 30,72 pund (ca. 270 kroner) om måneden. For de cirka 470.000 lån på bankernes variable standardrenter betyder en overvæltning af stigningen på 0,25 procentpoint en merudgift på 14,28 pund (ca. 125 kroner) månedligt. At falde tilbage på bankernes standardrente uden aktivt at forhandle vil hurtigt blive en kostbar affære.

For boligejere med variabel rente eller snarlig refinansiering er det afgørende at gennemgå rådighedsbeløbet i tide og opbygge en buffer, før de nye terminsydelser træder i kraft.