Guldprisen har taget et kraftigt dyk efter en længere periode med markante stigninger. Efter at have ramt en historisk rekord på 5.379 dollar per troy ounce i januar, er prisen faldet til 3.885,70 dollar. Det svarer til et fald på omkring 30% fra toppen og bringer metallet ned på det laveste niveau i et år.

Renter presser det ædle metal

Hovedårsagen til det bratte fald er fortsat høje energipriser og vedvarende inflation, som har skabt forventninger om nye renteforhøjelser i USA. Højere renter har presset obligationsrenterne op, hvor den toneangivende 10-årige amerikanske statsobligation har toppet på 5,36% – det højeste niveau i 24 år – før den faldt en smule tilbage under 5%. I Australien nåede den tilsvarende rente 5,4% og ligger nu omkring 5,2%.

Når obligationsrenterne stiger, svækkes guldets tiltrækningskraft markant. Fysisk guld udbetaler hverken renter eller udbytte, og investorer kan derfor opnå et stabilt afkast i sikre statsobligationer i stedet. Samtidig udløste usikkerhed omkring udgifter til kunstig intelligens et generelt frasalg af aktier, hvilket fik flere til at flytte kapital over i rentebærende papirer.

Hård medfart til mineselskaberne

Nedturen i råvareprisen har ramt producenterne direkte. De store amerikanske mineselskaber Barrick Mining Corporation og Newmont Corporation faldt henholdsvis 4,3% og 4,6% på en enkelt handelsdag. På den australske børs åbnede guldindekset S&P/ASX All Ordinaries Gold Index 2% lavere. Her faldt Newmont 3,5%, mens Northern Star og Evolution Mining begge faldt 3%.

På trods af det seneste tilbageslag har guld over en 5-årig periode præsteret en stigning på over 125%, hvilket overgår det brede amerikanske S&P 500-indeks med en stigning på 61% og det australske ASX 200 med 20%. På 1 års sigt halter metallet dog nu efter aktiemarkederne.

Fysisk guld eller aktier i miner

For private investorer handler overvejelserne ofte om valget mellem fysisk guld og aktier i mineselskaber. Fysisk guld – enten ejet direkte eller via børshandlede fonde – har siden år 2000 givet et gennemsnitligt årligt afkast på omkring 10%. Fordelen er en lav samvarians med aktiemarkedet, hvilket giver risikospredning i svære tider. Centralbanker i lande som Kina, Usbekistan og Polen har desuden fortsat opkøbene.

Mineselskaber rummer større udsving. Enkelte mindre selskaber har leveret astronomiske afkast, og mellem 2015 og 2025 opnåede selskaber som Capricorn Metals, Bellevue Gold, Beacon Minerals og Genesis Minerals et gennemsnitligt årligt afkast på mindst 47%. Omvendt viser en opgørelse over 172 australske guldmineselskaber over et årti, at det gennemsnitlige årlige afkast for de overlevende blot var 3%, mens omkring 40% gav direkte tab. For investorer, der søger løbende indtægt, tilbyder mineselskaber som Regis Resources og Evolution Mining dog direkte udbytter på over 3,6%.

Guld fungerer fortsat som en langsigtet forsikring mod geopolitisk uro og kriser, men de høje obligationsrenter betyder, at timingen for nye opkøb kræver tålmodighed. Private investorer bør holde fast i en klar fordeling i porteføljen og huske, at guldaktier bærer en væsentligt højere selskabsrisiko end selve råvaren.