Mange forældre fortsætter med at sende penge til deres børn, selv efter de er fyldt 18 år og flyttet hjemmefra. Selvom hensigten er god, kan den løbende økonomiske støtte gøre de voksne børn en bjørnetjeneste og spænde ben for deres økonomiske selvstændighed.

Det er naturligt at ville hjælpe sine børn, når de skal etablere sig i egen bolig eller starte på et studie. Men hvis de månedlige overførsler fortsætter i det uendelige, lærer de unge ikke at få pengene til at passe i hverdagen. De risikerer at opbygge et forbrugsmønster, der er baseret på penge, de ikke selv tjener. Det kan skabe problemer den dag, hvor den forældrebaserede indtægt pludselig stopper.

Sæt en fast deadline for støtten

For at undgå at skabe en usund økonomisk afhængighed bør forældre altid aftale en klar udløbsdato på hjælpen. Det kan for eksempel være, at støtten stopper på en bestemt fødselsdag, eller når studietiden er forbi. En konkret tidsfrist tvinger det voksne barn til selv at tage ansvar og lægge et realistisk budget ud fra egen indkomst, hvad enten det er SU eller en lærlingeløn.

Hjælp til selvhjælp virker bedst

I stedet for løbende lommepenge kan det være en bedre investering at give målrettet hjælp til konkrete engangsudgifter. Det kan være tilskud til et depositum, et par gode vintersko eller en uforudset tandlægeregning. På den måde mærker det voksne barn stadig hverdagens økonomiske realiteter, mens forældrene træder til som et sikkerhedsnet ved de største bump på vejen.

Tag den svære samtale tidligt og læg en plan for, hvornår de voksne børn skal stå helt på egne ben økonomisk.