Høje ejerlejlighedspriser og stigende renter gør det historisk svært for førstegangskøbere at få råd til en bolig i København. Boligbyrden, som dækker over renter, afdrag og skatter i forhold til den samlede indkomst, overstiger nu niveauet fra årene op til finanskrisen.

Pres på budgettet i storbyerne

I det forgangne år er priserne i København steget med op mod 20%. Høj beskæftigelse, skattelettelser og lønstigninger har givet danskerne flere penge mellem hænderne, men indkomsterne har ikke kunnet følge med de kraftige prisstigninger på ejerlejligheder.

Ganske vist faldt de københavnske lejlighedspriser med 1,0% den seneste måned, men det ændrer ikke det overordnede billede. I Aarhus stiger priserne fortsat, om end markedet der forventes at følge efter med en afkøling i takt med renteudviklingen. I resten af landet ligger boligbyrden fortsat tæt på det historiske gennemsnit.

Opsparing og forældrehjælp gør forskellen

I en standardmodel med 5% i udbetaling, 15% som banklån og 80% som realkreditlån er regnestykket for stramt for mange nye købere. Det betyder, at dem, der reelt køber en bolig i dag, ofte stiller med væsentligt større udbetalinger end minimumskravet.

Flere førstegangskøbere klarer sig igennem via egen opsparing eller økonomisk hjælp fra forældre. En større kontant udbetaling mindsker det månedlige rentepres og giver samtidig en buffer af friværdi, som beskytter mod fremtidige kursfald på boligmarkedet.

Den bedste vej ind på markedet er en målrettet opsparing til mere end minimumsgrænsen på 5%. Jo større egenbetaling, desto lavere bliver de faste udgifter, og desto stærkere står privatøkonomien over for udsving i rente og priser.