Det er blevet markant mere udbredt at rykke ind på boligmarkedet uden en partner. Enlige købere udgør i dag en stor del af markedet, og i juni måned stod solokøbere bag 33% af alle førstegangskøb af boliger. Det er en væsentligt højere andel end i 1980'erne, og tendensen stiller store krav til den personlige opsparing og de månedlige budgetter.

Opsparing er nøglen til det første køb

Uden en ekstra indkomst hænger hele finansieringen på én person. Det kræver som minimum en udbetaling på 5% af boligens pris samt kontanter til tinglysning, advokathjælp og flytteomkostninger. For en bolig til 2 millioner kroner betyder det et krav om mindst 100.000 kroner i ren udbetaling plus yderligere 30.000 til 50.000 kroner til de tilknyttede omkostninger. En målrettet opsparing over 2 til 3 år er ofte helt afgørende for at nå målet.

Lånerammen bliver mindre med én løn

Bankerne vurderer lånemulighederne kontant, når der kun er en enkelt indkomst til at bære gælden. Som udgangspunkt må den samlede gæld ikke overstige 4 gange husstandens samlede årsindkomst før skat. Det begrænser råderummet for enlige købere betydeligt sammenlignet med par. For at opnå et lånebevis skal man kunne fremvise et stabilt rådighedsbeløb og dokumentere, at man over en længere periode har været i stand til at lægge penge til side hver måned.

Strategiske valg på boligjagten

De økonomiske rammer tvinger mange solokøbere til at justere kravene til beliggenhed og fordele kvadratmeterne anderledes. Det kan være nødvendigt at kigge mod mindre ejerlejligheder eller søge mod områder uden for de dyreste bymidter. Her er kvadratmeterprisen lavere, hvilket gør det muligt at komme ind på markedet og begynde at opbygge den første friværdi, som senere kan bruges til at købe noget større.