Mange danskere oplever, at kontoen er helt tom i dagene op til lønningsdag. Løsningen på problemet er ofte enkel og handler om at opdele pengene på flere forskellige konti i stedet for at lade alt stå på det samme betalingskort.

Opdelingen i flere konti fungerer som det klassiske konvolutsystem, hvor pengene øremærkes til bestemte formål lige efter lønudbetalingen. En effektiv model består af tre forskellige konti i hverdagen.

Først skal der være en konto til de daglige indkøb og forbrug. Dernæst er der brug for en særskilt konto til uforudsete udgifter, som fungerer som en økonomisk nødbremse. Endelig bør der være en opsparingskonto til langsigtede investeringer og fremtidige mål. Når pengene flyttes væk fra forbrugskortet med det samme, falder risikoen for impulskøb markant.

Pas på skjulte bankgebyrer

Selvom metoden med flere konti er yderst effektiv, skal man være opmærksom på bankernes prisstrukturer. Nogle pengeinstitutter opkræver månedlige gebyrer for at oprette og drive ekstra konti, mens andre banker tilbyder et ubegrænset antal budget- og opsparingskonti helt gratis.

Det betaler sig derfor at undersøge markedet og eventuelt forhandle med sin bank eller overveje et bankskifte, hvis gebyrerne æder gevinsten ved den strukturerede opsparing. En række digitale banker og mindre pengeinstitutter har gjort det til et konkurrenceparameter, at kunderne frit kan oprette de konti, de har brug for til deres budget.

Sådan kommer du i gang

Det første skridt er at danne sig et overblik over de faste udgifter og overføre dette beløb automatisk på lønningsdagen til en budgetkonto. Derefter overføres et fast beløb til nødopsparingen og investeringskontoen, så der kun står det reelle rådighedsbeløb tilbage på mad- og forbrugskortet. På den måde bliver det umuligt at bruge opsparingen ved en fejl i supermarkedet.