Rigtig mange danskere har placeret deres opsparing i brede globale indeksfonde eller fonde, der følger det amerikanske S&P 500-indeks. Når finansielle uroligheder rammer, eller kendte investorer ophober store mængder kontanter, opstår der hurtigt tvivl om, hvorvidt det er klogest at trække pengene ud af markedet. Og her viser historien en klar tendens.

Det er en naturlig reaktion at ville beskytte sine penge mod tab, når markedet svinger. Tanken om at sælge ud nu og købe op igen, når bunden er nået, virker logisk. Men i praksis ender denne strategi næsten altid med at koste investorerne dyre lærepenge. Historiske data viser, at aktiemarkedet altid har rejst sig igen efter store fald, og at tålmodighed er den mest rentable strategi.

Markedstiming koster store summer

Forsøg på at time markedet slår stort set altid fejl for almindelige investorer. Hvis man forsøger at undgå de dårlige dage, risikerer man også at gå glip af de allerbedste dage på børsen. Historiske analyser af S&P 500-indekset viser, at de bedste og de værste handelsdage ofte ligger meget tæt på hinanden. Hvis en investor over en periode på 20 år blot går glip af de 10 bedste handelsdage, bliver det samlede afkast ofte halveret sammenlignet med en investor, der blot har holdt fast i sine værdipapirer gennem hele perioden.

Indeksfonden er den langsigtedes ven

Fordelen ved en bred indeksfond er dens indbyggede overlevelsesmekanisme. Virksomheder, der klarer sig dårligt, glider langsomt ud af indekset, mens nye, succesrige selskaber kommer ind. Det betyder, at man som investor automatisk ejer de mest succesfulde virksomheder over tid uden at skulle gætte på, hvilke enkeltaktier der vinder. Selvom et indeks som S&P 500 kan opleve fald på 20% eller mere i perioder, har det historisk set altid sat nye rekorder på lang sigt.

Den bedste løsning for de fleste private investorer er derfor at lade pengene stå og fortsætte med de månedlige indbetalinger. Kursfald bør ses som en mulighed for at købe op til lavere priser frem for en grund til at gå i panik.