Børshandlede fonde vinder massivt frem blandt private investorer, der søger lave omkostninger og bred risikospredning til pensioner og frie midler. Markedet vokser eksplosivt, men de lave priser rejser et centralt spørgsmål om, hvordan udbyderne tjener deres penge.

Hvem tjener på de populære fonde

Atul Tiwari leder i dag selskabet Verdx efter tidligere at have stået i spidsen for opbygningen af to af branchens sværvægtere. Som stiftende direktør for BMO ETFs og den første administrerende direktør for Vanguard Canada var han med til at forme markedet. De to udbydere sidder i dag på cirka 36% af det samlede canadiske ETF-marked. Den massive koncentration hos få globale giganter viser, hvordan passive indeksfonde er blevet en milliardforretning på trods af de lave synlige gebyrer.

Skjulte omkostninger koster afkast

Når årlige administrationsomkostninger presses helt ned mod nul komma få procent, finder udbyderne indtægterne ad andre veje. Flere fonde tjener penge på værdipapirudlån, hvor fondens aktier lånes ud til spekulanter mod et gebyr. Samtidig betaler investorer indirekte gennem handelsomkostninger som spreadet mellem købs- og salgspris samt vekselgebyrer, hvis fonden handles i euro eller dollar frem for danske kroner.

Tjek detaljerne før køb

På en dansk aktiesparekonto eller ratepension giver de udenlandske fonde adgang til globale aktier for en brøkdel af prisen på traditionelle investeringsforeninger. Man bør dog altid undersøge fondens handelsvolumen og modpartsrisiko ved udlån, så den billige løsning ikke ender med unødige udgifter.