Danskerne har historisk mange penge stående på almindelige bankkonti, hvor renten ofte er tæt på nul. Det koster dyrt hver eneste dag, fordi inflationen udhuler værdien af de opsparede penge, mens bankernes indlånsrenter slet ikke følger med prisstigningerne på samfundet.

Det tab, man oplever ved at lade penge stå passivt på en konto, kaldes for alternativomkostninger. Det er den gevinst, man går glip af ved ikke at placere pengene et sted med højere afkast. Hvis inflationen er på 2% om året, og bankkontoen giver 0.5% i rente, mister opsparingen reelt 1.5% af sin købekraft hvert år. På en opsparing på 100.000 kroner svarer det til et årligt tab på 1.500 kroner i rentekraft.

Få pengene til at arbejde

For almindelige forbrugere er der flere enkle måder at aktivere de passive penge på. Første skridt er at undersøge markedet for højrentekonti. Flere mindre banker og nichebanker tilbyder i dag indlånsrenter på op mod 2% til 3% mod, at pengene eventuelt bindes i en kortere periode på eksempelvis 6 eller 12 måneder. Det giver en sikker og risikofri gevinst sammenlignet med de traditionelle storbankers standardkonti.

Investering som alternativ

Er tidshorisonten længere end 3 til 5 år, er investering i brede og billige indeksfonde eller ETF'er en oplagt mulighed for at beskytte formuen mod inflationen. En ETF er en investeringsfond, der følger et bestemt markedsindeks, hvilket sikrer en bred spredning og lave omkostninger. Historisk har aktiemarkedet leveret et gennemsnitligt årligt afkast på omkring 7% til 8%, hvilket over tid effektivt slår inflationen og øger formuens reelle værdi.

Det første konkrete skridt for at stoppe tabet på opsparingen er at få et overblik over, hvor meget af din formue der står som kontanter. Behold et beløb svarende til 2 til 3 måneders faste udgifter som en nødopsparing, og flyt resten til en konto med højere rente eller begynd at investere dem løbende.