Store tech-virksomheder som kunstig intelligens-selskabet Anthropic tiltrækker enorm opmærksomhed forud for mulige børsnoteringer. Men historien viser, at almindelige investorer ofte betaler en høj pris for at være med fra første handelsdag.

Hype og høje priser på første handelsdag

Når et profilret selskab går på børsen via en såkaldt børsintroduktion, også kaldet en IPO, er interessen ofte enorm. Forventningerne til selskabernes fremtidige vækst puster priserne op, allerede inden handlen gives fri for private investorer. Resultatet er ofte, at aktiekursen eksploderer i åbningsminutterne, hvorefter de første private købere overtager aktierne på det absolut dyreste tidspunkt. Flere historiske gennemgange peger på, at et flertal af nyintroducerede virksomheder underpræsterer det generelle aktiemarked over deres første 3 til 5 år.

Tidlige ejere vil have gevinst

Børsnoteringer tjener primært to formål: at rejse frisk kapital til selskabets drift og at give stiftere samt tidlige investorer mulighed for at sælge ud med gevinst. Mange tidlige ejere er underlagt en bindingsperiode på typisk 90 til 180 dage. Når denne periode udløber, vælger en del af dem at sælge store aktieposter, hvilket ofte udløser et markant nedadgående pres på aktiekursen.

Is i maven betaler sig

Det kræver tålmodighed at navigere i nye børsnoteringer. En gennemprøvet strategi for langsigtede investorer er at lade markedet finde et stabilt leje og afvente selskabets første 2 til 4 kvartalsregnskaber som børsnoteret virksomhed. Her viser de reelle driftstal sig, og hypen lægger sig. På den måde undgår man at købe på toppen af en stemningsbølge, mens man stadig kan nå at tage del i en eventuel flerårig vækstrejse.