Det kan være fristende at sætte pensionsindbetalingerne på pause, når hverdagens regninger hober sig op. En midlertidig pause kan her og nu give omkring 8.700 kroner ekstra i hånden om året for en gennemsnitlig lønmodtager. Men den kortsigtede gevinst bliver lynhurtigt spist op af et gigantisk tab i den anden ende.

Dyrtid og høje renter får mange til at lede efter hurtige måder at frigøre kontanter på. Men at skrue ned for pensionen er en af de dyreste beslutninger, man kan tage. Beregninger viser, at en pause på blot et enkelt år kan mindske den endelige pensionsopsparing med over 100.000 kroner, når det er tid til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Renters rente og tabt arbejdsgiverbetaling

Det store tab skyldes især to mekanismer, som mange overser i hverdagen. Den første er den tabte effekt af renters rente. Penge, der investeres tidligt i livet, når at yngle i årtier. Når man fjerner et års indbetalinger, går man glip af denne langsigtede sneboldeffekt, hvor renterne løbende lægges oven i opsparingen og skaber nye renter.

Den anden og ofte største fælde handler om arbejdsgiverens bidrag. På de fleste danske arbejdspladser er pensionsordningen skruet sådan sammen, at arbejdsgiveren indbetaler en fast procentsats, mens medarbejderen selv betaler en mindre del. Hvis man vælger at stoppe sin egen indbetaling, mister man i mange tilfælde også det store bidrag fra chefen. Dermed siger man reelt nej til gratis penge, som aldrig kan hentes ind igen.

Tænk dig om før du trykker på pausen

Hvis budgettet strammer voldsomt, bør pensionen være den absolut sidste knap, man skruer på. Det er langt bedre at gennemgå de faste udgifter, omlægge lån eller skære ned på det løbende forbrug. Har man absolut ingen andre udveje end en pensionspause, bør perioden holdes så kort som overhovedet muligt, og indbetalingerne skal genoptages, så snart luften i økonomien vender tilbage.