Mange private investorer står over for det samme klassiske valg, når de vil sætte penge i amerikanske aktier. Skal man satse udelukkende på de 500 største selskaber, eller er det bedre at købe en bid af hele markedet inklusive de mindre virksomheder? Svaret på det spørgsmål kan have stor betydning for det langsigtede afkast over de næste 20 år.

S&P 500 mod det brede marked

Kampen står i virkeligheden mellem to forskellige investeringsstrategier. Den ene følger det kendte S&P 500-indeks, som består af de 500 største børsnoterede selskaber i USA. Det dækker over velkendte giganter som Apple, Microsoft og Nvidia. Den anden strategi dækker hele det amerikanske aktiemarked, hvilket udover de store kæmper også inkluderer flere tusinde små og mellemstore virksomheder.

De to strategier koster stort set det samme i årlige administrationsgebyrer, som ligger helt nede på 0,03%. De har også fulgtes tæt ad i mange år, men der er alligevel væsentlige nuancer, som investorer bør kende til.

Teknologiens tunge dominans

Selvom det brede marked inkluderer næsten 3700 forskellige aktier, fylder de absolut største selskaber stadig utroligt meget i begge typer fonde. I fonden for det brede marked udgør de ti største selskaber cirka 26% af den samlede værdi. I S&P 500-fonden fylder de ti største hele 30%.

Forskellen ligger primært i de mindre virksomheder. S&P 500 udelukker helt de mindre selskaber, mens den brede fond har omkring 6% af sine midler placeret i mindre og mellemstore virksomheder. Historisk set har de mindre selskaber haft perioder med ekstremt høje afkast, men de svinger også mere i værdi og bærer en højere risiko i tider med økonomisk usikkerhed og høje renter.

Det bedste valg til de næste 20 år

Hvis man ser på de seneste ti år, har de store selskaber i S&P 500 slået det brede marked med et gennemsnitligt årligt afkast på 12,8% mod 12,1%. Det skyldes i høj grad de amerikanske teknologigiganters massive succes.

For investorer med en tidshorisont på 20 år taler meget dog for, at de 500 største selskaber fortsat vil være det stærkeste valg. De store selskaber har gigantiske pengetanke, stærke markedspositioner og bedre muligheder for at klare sig igennem økonomiske kriser. Samtidig viser historien, at det er meget svært for de mindre virksomheder at overhale de etablerede giganter i det samlede regnskab over en lang årrække.

Sådan gør du som dansk investor

Som dansk investor kan man ikke uden videre købe de mest populære amerikanske fonde som VOO og VTI direkte på grund af europæiske regler om investorbeskyttelse og beskatning. I stedet kan man finde fuldstændig tilsvarende europæiske fonde, de såkaldte UCITS-godkendte ETF'er, på danske handelsplatforme som Nordnet eller Saxo Bank.

Her kan man lede efter fonde fra udbydere som iShares, Vanguard eller Amundi, der følger enten S&P 500 eller MSCI USA-indekset for at få den helt samme eksponering mod verdens største økonomi. Hvis man investerer via en aktiesparekonto, er disse fonde særligt oplagte, da gevinster her beskattes med en lav flad skattesats på 17%.

Hvis målet er maksimal sikkerhed og historisk stærkt afkast over de næste to årtier, peger pilen på de 500 største selskaber som den mest solide grundsten i den langsigtede portefølje.