Priserne på almindelige dagligvarer steg med 0,7% i september efter to måneder i træk med mindre fald. Dermed ligger varerne nu 2,1% højere end for et år siden, men prispresset rammer befolkningen meget forskelligt.

Unge og lavindkomstgrupper rammes hårdest

Siden januar 2018 er de samlede priser på husholdningsindkøb steget med 34%. For lavindkomstgrupper lyder stigningen dog på 36%, mens generation Z oplever et samlet prishop på hele 40,8%. Alene over det seneste år er priserne steget med 3,1% for de unge, mod gennemsnittet på 2,1%.

En væsentlig forklaring findes i forbruget af hurtig mad og takeaway. Priserne på fastfoodrestauranter er skudt i vejret med 53,3% siden 2018, og da netop unge og personer med lavere indkomster bruger en større del af budgettet her, trækker det deres samlede omkostninger markant op.

Lønningerne følger ikke med

Lønvæksten er bremset op til 3%, hvilket er det laveste niveau i over fem år. Samtidig angiver 39,6% af forbrugerne stigende priser som deres største bekymring for det kommende år, tæt på rekordniveauet på 40,5% fra måneden før. Geografisk er prisstigningerne mindst i det nordøstlige USA, hvor det samlede plus siden 2018 er på 32,7%.

Ved at skære ned på takeaway og tilberede flere måltider derhjemme kan husholdninger fjerne den tungeste post i de seneste års prisstigninger og dermed beskytte rådighedsbeløbet.