To danskere kan gå på pension med nøjagtig samme formue og opleve det samme gennemsnitlige afkast over 20 år, men alligevel ende med helt forskellige resultater. Den ene kan leve i luksus, mens den anden løber tør for penge midt i pensionstilværelsen. Det skyldes et overset fænomen, der kaldes rækkefølgerisiko.

Rækkefølgerisiko handler om, hvornår markedsafkastene rammer. Hvis aktiemarkedet falder voldsomt i de første år efter, at man er stoppet med at arbejde, har det en ødelæggende effekt på pensionsopsparingen. Når man løbende hæver penge fra en faldende portefølje, tvinges man til at sælge aktier billigt. Det udhuler formuen så hurtigt, at den har svært ved at genvinde det tabte, selvom markederne stiger igen senere. Modsat vil store fald i slutningen af pensionisttilværelsen have en meget begrænset betydning for den samlede økonomi.

Forskellen på succes og fiasko

Et konkret eksempel illustrerer problemet. Forestil dig to personer, der hver går på pension med 2 millioner kroner. Begge hæver 100.000 kroner om året, og begge oplever et gennemsnitligt årligt afkast på 6% over en periode på 20 år. Forskellen er rækkefølgen af afkastene.

Den første person oplever solide stigninger på aktiemarkedet i de første 5 år og derefter nogle svære år med fald. Den anden person starter pensionen med et stort børskrak og negative afkast i de første 3 år, hvorefter markederne stiger markant. På grund af de tidlige tab vil den anden person hurtigt løbe tør for penge, fordi der konstant skal sælges ud af en skrumpende opsparing for at dække det årlige forbrug på 100.000 kroner. Den første person vil derimod have rigeligt med penge tilbage efter 20 år, fordi formuen nåede at vokse sig stor, før faldene kom.

Sådan beskytter du din formue

Heldigvis er der konkrete greb, man kan tage i brug for at mindske denne risiko, når pensionsalderen nærmer sig. Det handler primært om at skabe fleksibilitet og fjerne behovet for tvungne salg af aktier under et markedskrak.

En effektiv metode er at opbygge en kontantbuffer på en almindelig bankkonto, der svarer til 1 til 3 års leveomkostninger. Hvis aktiemarkedet dykker i starten af pensionstilværelsen, kan man leve af disse kontanter i stedet for at sælge ud af de faldende investeringer. Man lader blot aktieporteføljen stå i fred, indtil markedet har rettet sig op igen. En anden mulighed er at justere risikoen ved gradvist at sælge ud af aktierne og købe obligationer i årene op til pensioneringen, så porteføljen bliver mindre sårbar over for pludselige kursfald.

Det bedste næste skridt for kommende pensionister er at kigge på den nuværende risikoprofil på pensionsopsparingen. Sørg for, at der er lagt en plan for, hvor pengene til de første års forbrug skal komme fra, så et pludseligt børskrak ikke ødelægger resten af pensionstilværelsen.