Centralbanker over hele kloden støvsuger markedet for guld i et tempo, der ligger mere end 4 gange over det normale niveau før 2022. De massive opkøb fungerer som en solid bund under guldprisen, mens almindelige investorer og spekulanter trækker sig.

Hvor centralbankerne før 2022 i gennemsnit købte 17 ton guld om måneden, lå tallet i august på 79 ton. Det er en kraftig stigning fra 44 ton i juli. Set over en 3-måneders periode køber institutionerne omkring 85 ton hver måned. Kina topper listen som den største opkøber med anslået 25 ton på en enkelt måned, hvilket overgår landets egne officielle tal på 20 ton.

Flytter reserver væk fra USA

Sideløbende med de store opkøb flytter flere lande deres fysiske guldreserver. Beholdningen hos den amerikanske centralbankafdeling i New York faldt med 40 ton i den seneste periode, mens lagrene hos den britiske centralbank i London voksede med 46 ton. Den hollandske centralbank har på 6 måneder flyttet 86 ton guld væk fra New York og Ottawa til fordel for London for at samle sine beholdninger tættere på Europa.

Hvad betyder det for opsparingen?

Guldprisen har på det seneste oplevet fald til under 4.000 dollar pr. ounce efter spekulationssalg, stigende oliepriser og frygt for nye rentehop. Centralbankernes konstante opkøb fungerer dog som en langsigtet buffer. De officielle institutioner køber op på prisfaldene og ændrer balancen mellem udbud og efterspørgsel på lang sigt. For almindelige investorer er fysisk guld eller en guldbaseret ETF (en børshandlet fond, der følger metallets kurs) fortsat en klassisk måde at sprede risikoen på, hvis man vil have en modvægt til aktier og obligationer.

Man behøver ikke satse hele opsparingen på ædelmetaller, men en lille andel på mellem 5% og 10% i porteføljen kan skabe balance i urolige tider.