Bolig og mad sluger nu næsten halvdelen af de samlede husholdningsbudgetter. Den udvikling presser det frie rådighedsbeløb og sender samtidig investorer mod defensive dagligvareaktier.

I 2025 brugte en gennemsnitlig amerikansk husstand 27.790 dollar (ca. 192.000 DKK) på boligen og 10.633 dollar (ca. 73.500 DKK) på mad. Tilsammen udgjorde de to poster 46,9% af budgettet. Det er den højeste samlede andel i omkring 15 år. Det samlede forbrug landede på 81.905 dollar (ca. 566.000 DKK), en stigning på 4,3% fra 78.527 dollar i 2024. Før skat steg indkomsten med 6,4% til 110.847 dollar (ca. 766.000 DKK), men de basale fornødenheder åd en større del af kagen.

Kød og æg driver priserne op

Boligudgifterne steg med 5,8% og udgjorde 33,9% af det samlede forbrug, hvilket er det højeste niveau siden 2010 (bortset fra pandemiåret 2020). Fødevarer steg med 4,6% til en andel på 13,0%, det højeste siden 2011. Transport steg til sammenligning blot 1,3%. Samlet set betalte husholdningerne 1.988 dollar (ca. 13.700 DKK) mere for mad og bolig end året før. Særligt udgifter til kød, fjerkræ, fisk og æg voksede mærkbart med 11,7% til 1.579 dollar (ca. 10.900 DKK) – en fordobling i forhold til 2010. Protein udgjorde omtrent 24% af indkøbene i supermarkedet i 2025 mod 19% i 2023. Restaurantbesøg og mad ud af huset voksede samtidig 5,0% til 4.142 dollar, mens mad lavet hjemme steg 4,3% til 6.491 dollar.

Lønnen taber terræn i 2026

I efteråret 2026 blev presset på privatøkonomien yderligere skærpet. Lønningerne i den private sektor steg 3,1% i de 12 måneder frem mod september 2026, men korrigeret for inflation faldt reallønnen med 0,6%. Den amerikanske kerneinflation (PCE) lå i september på 3,6%, og renten på et 30-årigt fastforrentet boliglån ramte i gennemsnit 7,24% den 29. oktober 2026 mod 6,17% året før. Forbrugertilliden faldt til 48,1 i september 2026. Når reallønnen udhules, ændrer forbrugerne vaner ved at fravælge spisesteder og skifte kendte mærkevarer ud med butikkernes egne, billigere produkter.

Investorer søger mod dagligvarer

Forskydningen ses tydeligt på aktiemarkedet, hvor kapital søger mod basale forbrugsvarer. Den 30. oktober 2026 steg den store dagligvarefond Consumer Staples Select Sector SPDR ETF (XLP) med 1,41% til 89,42 dollar, mens det brede S&P 500-indeks (SPY) faldt 1,77%. Fonden steg 10,94% på blot en måned og er oppe med 17,34% år til dato. Fondens to største positioner pr. 30. juni 2026 var lavpriskæderne Walmart og Costco, som traditionelt vinder markedsandele, når forbrugerne sparer. Den øvrige del af fonden rummer producenter af læskedrikke, snacks og husholdningsartikler, som omvendt kan blive ramt, hvis kunderne fravælger dyre mærker. Et fald i fonden til under kurs 80,60 dollar, som var lukkeniveauet 30. september 2026, vil indikere, at markedet ikke længere ser dagligvareaktier som en sikker havn.

For almindelige opsparere understreger udviklingen værdien af en balanceret portefølje: Når faste regninger presser rådighedsbeløbet, kan defensive aktier inden for basale fornødenheder ofte give stabilitet over for cykliske forbrugsaktier.