Det koster dyrt for danske bankkunder, når svindlere lokker dem til at godkende overførsler med MitID. Bankerne afviser ofte at dække tabet med henvisning til, at kunden selv har godkendt transaktionen. Men nye afgørelser og fortolkninger af EU-regler slår nu fast, at indtastning af en kode ikke automatisk er det samme som en godkendt overførsel. Bankerne kan derfor blive tvunget til at betale pengene tilbage til kunderne.

Nye regler og strammere fortolkninger af betalingsloven, som bygger på EU-direktivet PSD2, flytter ansvaret over på bankerne. I Polen har forbrugermyndighederne netop tvunget 4 storbanker til at genoptage gamle sager, hvor kunder var blevet afvist efter phishing-svindel. Myndighederne slår fast, at bankerne skal tilbageføre pengene senest næste hverdag efter anmeldelsen, medmindre der er tale om grov uagtsomhed. En lignende sag venter på en principiel afgørelse ved EU-Domstolen.

Kode er ikke lig med accept

Kernen i striden er definitionen af en autoriseret betaling. Bankerne har længe hævdet, at hvis en kunde godkender en transaktion med MitID eller en SMS-kode, så hæfter kunden selv for tabet. EU-fortolkningen slår dog fast, at et samtykke kræver, at kunden var klar over, hvad pengene faktisk gik til. Hvis kunden er blevet manipuleret af en svindler til at tro, at koden stoppede et hackerangreb eller opdaterede et system, er transaktionen reelt uautoriseret. I de tilfælde skal banken dække tabet.

Danske kunder står stærkere

I Danmark lander mange af disse sager i Det finansielle ankenævn. Tidligere har ankenævnet ofte givet bankerne medhold, hvis kunden havde udleveret koder eller godkendt med MitID, fordi det blev anset for groft uagtsomt. Den nye EU-linje svækker bankernes argumenter. Forbrugere kan nu kræve, at banken beviser, at kunden har handlet svigagtigt eller med direkte forsæt, før banken kan slippe for at betale pengene tilbage. Bankerne må ikke bare lukke sagen med henvisning til, at MitID blev anvendt.

Søg dækning med det samme

Hvis du bliver offer for svindel, skal du straks kontakte din bank og spærre dine konti og betalingsmidler. Derefter skal du skriftligt gøre indsigelse mod de uautoriserede overførsler og kræve pengene tilbageført med henvisning til betalingsloven. Hvis banken afviser, kan du bringe sagen videre til Det finansielle ankenævn, hvor de nye EU-fortolkninger kan bruges som vægtige argumenter for din sag.