Mange opsparere med fastrentekonti risikerer at miste store renteindtægter, hvis de overser et enkelt brev fra banken. Når en aftale om tidsbegrænset indlån udløber, fornyer bankerne ofte kontoen automatisk til en markant lavere rente end markedsniveauet.

Fælden ved automatisk fornyelse

Et konkret eksempel viser en 71-årig pensionist med 150.000 dollar, svarende til omkring 1.050.000 kroner, stående på en fastrentekonto. Da bindingsperioden udløb, lagde banken automatisk hele beløbet over i en ny bindingsaftale til en rente på blot 1,8%. Til sammenligning gav korte statsobligationer med 52 ugers løbetid en rente på 4,4% på samme tidspunkt, mens den amerikanske centralbanks styringsrente lå i intervallet 3,75% til 4%. Forskellen i renteindtægt løber op i cirka 3.930 dollar om året, svarende til over 27.000 kroner, som går tabt ved passivitet.

Kort frist for at handle gratis

Banker sender typisk et varsel forud for udløbet, men tidsvinduet til at reagere uden gebyrer er snævert. Efter fornyelsen findes der normalt en frist på mellem 7 og 10 kalenderdage, hvor kunden kan hæve eller flytte pengene uden strafrente. Overskrides denne frist, koster det dyrt at bryde aftalen. Gebyret svarer ofte til 3 eller 6 måneders rente. Ved en rente på 1,8% koster en førtidig opsigelse henholdsvis 660 dollar eller 1.320 dollar for et indskud i denne størrelsesorden.

Regnestykket for at bryde bindingen

Selv hvis fristen er overskredet, kan det ofte betale sig at betale gebyret og flytte midlerne. Tabet på 1.320 dollar ved 6 måneders strafrente bliver hurtigt modsvaret af den ekstra årlige gevinst på 3.930 dollar ved at placere pengene i obligationer eller hos en konkurrent med bedre vilkår. Kun hvis bindingsperioden næsten er udløbet, kan det betale sig at lade kontoen stå.

Tjek udløbsdatoen på dine låste opsparingskonti i god tid, og undersøg altid alternativer som korte obligationer eller andre bankers tilbud, inden banken automatisk låser pengene fast til en lav rente.