Andelsboligen bliver ofte overset i skyggen af ejerboligen, når talen falder på formue og prisstigninger. Men især på det københavnske boligmarked gemmer andelsboligen på en række kontante økonomiske fordele, som gør den til en stærk konkurrent til ejerlejligheden. Det gælder både selve købsprisen, de løbende skatter og de omkostninger, der er forbundet med at handle bolig.

Halv pris på kvadratmeteren

Den mest markante forskel mellem de to boligformer er prisen. Mange andelsboliger i København har en teknisk kvadratmeterpris på 30.000 til 40.000 kroner. Den tekniske pris dækker over både prisen for selve andelsbeviset og køberens andel af foreningens fælles gæld. Til sammenligning koster en københavnsk ejerlejlighed i gennemsnit omkring 77.000 kroner pr. kvadratmeter.

Regner man med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 35.000 kroner for en andelsbolig, vil en bolig på 80 kvadratmeter koste 2,8 millioner kroner. En tilsvarende ejerlejlighed på 80 kvadratmeter vil koste knap 6,2 millioner kroner. Det giver en prisforskel på næsten 3,4 millioner kroner for den samme mængde plads.

Slipper helt for ejendomsværdiskat

Som andelshaver slipper man helt for at betale ejendomsværdiskat. Hvis en ejerlejlighed har en offentlig vurdering på 6,2 millioner kroner, udløser det en årlig ejendomsværdiskat på godt 25.000 kroner, hvilket svarer til omkring 2.100 kroner om måneden. Denne udgift har en andelshaver ikke.

Grundskylden slipper andelsboligforeninger dog ikke for, men den betales i stedet over den fælles boligafgift. Her nyder foreningerne godt af en stigningsbegrænsning, som beskytter mod pludselige skattehop ved stigende grundværdier. Andelshavere fik dog ikke del i skatterabatten ved boligreformen i 2024 og kan heller ikke indefryse fremtidige skattestigninger.

Store besparelser ved køb og salg

Handelsomkostningerne er også væsentligt lavere for andelsboliger. Ved køb af en ejerlejlighed skal der betales tinglysningsafgift af både skødet og eventuelle lån. Ved et boligkøb til 6,2 millioner kroner kan de samlede tinglysningsafgifter let overstige 120.000 kroner. Da en andelsbolig ikke skifter ejer i tinglysningssystemet, slipper køber helt for afgiften på skødet. Der skal stadig tinglyses lån i andelen, men på grund af den lavere købspris bliver denne afgift også mindre.

Når boligen en dag skal sælges, slipper andelshaveren ofte for dyre salgsomkostninger. Ejerlejligheder sælges næsten altid gennem en ejendomsmægler, hvilket hurtigt koster et sekscifret beløb til salær, markedsføring og dokumenter. Mange andelsboliger bliver derimod solgt internt gennem foreningens ventelister eller via personlige netværk. Det betyder, at salget ofte kan klares med en vurderingsrapport og et gebyr til administratoren for under 20.000 kroner.

Mindre frihed og tabt rentefradrag

Der er dog også ulemper forbundet med andelsboligen. Man ejer ikke selve muren, men blot en brugsret til boligen og en del af foreningens formue. Derfor er salgsprisen låst fast af reglerne om maksimalpris. I tider med store prisstigninger går andelshavere glip af de store gevinster, som ejerboligmarkedet kan give.

Samtidig er den økonomiske selvbestemmelse mindre. Det er flertallet i foreningen, der bestemmer over den fælles gæld. Hvis foreningen vælger variable lån, stiger boligafgiften, når renten stiger. Derudover kan man ikke optage almindelige realkreditlån til en andelsbolig, men må nøjes med banklån, hvor renten typisk er højere.

Endelig går andelshaveren glip af det personlige skattefradrag på foreningens fælles gæld. Hvis den indirekte andel af foreningens gæld er 1 million kroner til en rente på 4%, svarer det til 40.000 kroner i årlige renteudgifter. Havde gælden været personlig på en ejerbolig, ville skatteværdien af rentefradraget have reduceret den reelle udgift til cirka 26.500 kroner. Dette tabte fradrag skal man altid huske at regne med i det samlede budget.

Andelsboligen er et stærkt og billigere alternativ til en ejerlejlighed, fordi den lave indgangspris og de sparede skatter giver luft i hverdagsøkonomien. Før du køber, bør du dog altid nærlæse foreningens årsregnskab og vurdere den fælles gæld, da foreningens økonomi har direkte indflydelse på din månedlige boligafgift.