Kunstig intelligens står til at skabe den største økonomiske forandring i nyere tid, men turen derhen kan ramme investorerne hårdt. De massive summer, der lige nu strømmer ind i teknologien, giver ikke nødvendigvis et hurtigt eller stabilt afkast på aktiemarkedet.

Urolig vej mod højere produktivitet

Under de årlige møder mellem Den Internationale Valutafond og Verdensbanken i Bangkok blev der sat fokus på den teknologiske udvikling. Kunstig intelligens har potentialet til at løfte produktiviteten i den globale økonomi markant over tid. Omstillingen sker dog sjældent uden store bump på vejen. De gigantiske milliardinvesteringer, der i øjeblikket bliver placeret i AI-infrastruktur som datacentre og computerkraft, er omgærdet af usikkerhed om den reelle langsigtede indtjening.

Hvad det betyder for opsparingen

Mange danske privatinvestorer har en stor del af deres pensionsmidler eller frie opsparing placeret i globale indeksfonde, hvor de største amerikanske tech-giganter vejer tungt. Hvis de enorme investeringer i kunstig intelligens ikke hurtigt udmønter sig i tilsvarende overskud, risikerer aktiekurserne at tage hårde fald. Samtidig afventer finansmarkederne det kommende rentemøde i den amerikanske centralbank Federal Reserve den 27. og 28. oktober, hvor de pengepolitiske renter kan påvirke låneomkostningerne til netop de store teknologiinvesteringer.

For helt almindelige investorer er det klogt at tjekke risikospredningen i porteføljen. En god tommelfingerregel er at undgå at satse for ensidigt på enkelte tech-aktier, men i stedet sikre en bred fordeling på tværs af sektorer og traditionelle brancher, der ikke udelukkende er bundet op på det kortsigtede afkast fra kunstig intelligens.